Arranger små vaser med DIY-bundter
DIY-projekter > Små vaser med DIY-bundter
Med vores blomsterspande med færdigblandede blomsterbundter har vi har gjort det nemt for dig, når du skal holde fødselsdag, bryllup, barnedåb, konfirmation eller en anden festlig begivenhed, hvor du gerne vil pynte med blomster. Her guider vi dig til, hvordan du arrangere DIY-bundterne i små vaser.
Blomsterdekoration
Med en spand kan du lave 10 små vaser. Vi har brugt vaser i størrelsen Ø6,5 H13.
Du skal bruge:
- Dit yndlings DIY-bundt
- 10 små vaser i størrelsen Ø6,5 H13
- Blomstersaks eller lille skarp kniv
- Vand
Sådan gør du:
1. Start med at pille de nederste blade på blomsterne af, for at undgå bakterier i vandet.

2. Giv alle stilkene et skråsnit med blomstersaksen eller en lille skarp kniv. For at skabe et livligt og voluminøst udtryk kan du klippe blomsterne i forskellige højder.

Tip: Det kan være en god idé at snitte blomsterne løbende så de ikke når at blive dårlige
3. Hæld vand i vaserne så blomsterne har de bedste forudsætninger for at holde sig friske

4. Sæt nu én efter én blomsterstilkene i vaserne - Antallet af blomster kommer an på vasens størrelse. Du kan med fordel variere i antallet og typen af blomsterne så alle vaserne ikke er helt ens.

5. Placer vaserne på dit fest bord

Det færdige resultat med de forskellige færdigblandede DIY-bundter
Find alle DIY-bundterne her