Notice:

Privatlivspolitik for FLOWR.dk og PlantsByFLOWR.dk

11. september 2025

  

Denne privatlivspolitik beskriver vores (Salling Group A/S’) behandling af dine personoplysninger i forbindelse med dit besøg og/eller køb på FLOWR.dk og PlantsByFLOWR.dk.

Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål i denne privatlivspolitik, er du altid velkommen til at besøge www.sallinggroup.com/privatlivspolitik, hvor du kan læse om andre af vores behandlingsaktiviteter.

1. Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Salling Group A/S er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger relateret til FLOWR.dk og PlantsByFLOWR.dk, og er dermed ansvarlig for, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Kontaktoplysninger på den dataansvarlige:
Salling Group A/S
Rosbjergvej 33-35
8220 Brabrand
Tlf.:
8930 3748

Vi opfordrer dig til at kontakte os via vores GDPR-portal: https://gdpr.sallinggroup.com/hc/da 

2. Personoplysninger vi behandler om dig

De personoplysninger, vi behandler om dig, stammer som udgangspunkt fra dig selv, enten igennem oprettelse af en konto, et køb, kommunikation med kundeservice eller aktivitet på vores hjemmesider.

2.1. Besøg på FLOWR.dk og PlantsByFLOWR.dk

Når du besøger vores hjemmesider FLOWR.dk og PlantsByFLOWR.dk behandler vi personoplysninger om dig via cookies og cookielignende teknologier.

Vi linker til privatlivspolitikken for cookies i cookie-banneret. Du kan også læse privatlivspolitikken her: https://sallinggroup.com/privatlivspolitik/#1.13

2.2. Køb på FLOWR.dk og PlantsByFLOWR.dk

Når du køber et produkt på FLOWR.dk og PlantsByFLOWR.dk, behandler vi følgende personoplysninger om dig:

·         Kontaktoplysninger på køber; navn, adresse, telefonnummer, mail,

·         Modtagers navn og adresse

·         Købshistorik

·         Betalingsoplysninger

·         Ordrenummer

·         Evt. personalekort nr.

Behandlingen af disse personoplysninger sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(b), idet det er nødvendigt for os at behandle disse personoplysninger for at kunne opfylde købsaftalen med dig.

De pågældende personoplysninger vil også blive behandlet, fordi vi er forpligtede hertil i medfør af lovgivning herunder bl.a. bogføringsloven og købeloven, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(c).

Derudover behandler vi disse oplysninger om dig, for at udarbejde anonyme statistikker om vores kunder og deres køb, så vi kan forbedre vores hjemmeside, produkter og services, hvilket vi vurderer overstiger din interesse i, at vi ikke behandler personoplysningerne til disse formål, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(f). 

2.3. Konto på FLOWR.dk samt PlantsByFLOWR.dk

Vi behandler dine personoplysninger, når du opretter og bruger en konto på FLOWR.dk og PlantsByFLOWR.dk.

Vi behandler som udgangspunkt følgende oplysninger til brug for oprettelsen:

·         Navn og e-mail.

Foretager du efterfølgende køb eller brug af hjemmesiden, mens du er logget ind på din FLOWR konto, behandler vi personoplysninger om dig, som beskrevet under afsnit 2.2.

Vi behandler dine personoplysninger med henblik på at oprette kontoen, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(b).

Behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med din FLOWR konto sker derudover til følgende formål

·         For at give dig et overblik over din købshistorik

·         For at du slipper for at genindtaste relevante oplysninger i forbindelse med køb

På baggrund af vores legitime interesser, som vi vurderer overstiger din interesse i, at de pågældende personoplysninger ikke behandles, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(f):

2.4. Henvendelser til kundeservice

Hvis du henvender dig til vores kundeservice behandler vi personoplysninger om dig i overensstemmelse med følgende privatlivspolitik: https://www.sallinggroup.com/privatlivspolitik - 2.9

2.5. Tilmelding til og modtagelse af markedsføring via nyhedsbreve

Hvis du vælger at tilmelde dig vores nyhedsbrev på FLOWR.dk, PlantsByFLOWR.dk eller via sociale medier, behandler vi personoplysninger om dig i overensstemmende med Salling Groups privatlivspolitik omhandlende direkte markedsføring, læs mere her: https://www.sallinggroup.com/privatlivspolitik#2.2

2.6. Konkurrencer, events og lignende

Vi afholder ind imellem konkurrencer, events og lignende på blandt andet vores sociale medier, som du kan vælge at deltage i.

I den sammenhæng behandler vi de personoplysninger om dig, der er nødvendige for den pågældende konkurrence/event, hvilket fx kan være:

·         Dit (bruger)navn

·         Dine kontaktoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger på baggrund af følgende grundlag:

·         Dit samtykke til at deltage i konkurrencen/eventet, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a)

·         Vores legitime interesse i at markedsføre og promovere os via sådanne initiativer, samt for at kunne administrere konkurrencen/eventet og din deltagelse heri, hvilket efter vores vurdering overstiger din interesse i, at dine personoplysninger ikke bliver behandlet til dette formål, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(f).

3. Opbevaring og sletning

Når formålet med indsamlingen og behandlingen af dine personoplysninger er opfyldt, vil personoplysningerne blive slettet.

Vi har følgende opbevaringsperioder:

·         Vi opbevarer oplysninger om dine køb på FLOWR.dk og PlantsByFLOWR.dk i indeværende regnskabsår (kalenderår) plus 5 år, iht. bogføringsloven.

·         Vi opbevarer dit samtykke og oplysninger behandlet på baggrund heraf, indtil du trækker dit samtykke tilbage.

·         Vi opbevarer dine FLOWR kontooplysninger så længe, du har en FLOWR konto. Dog vil inaktive konti blive slettet efter 5 år uden aktivitet.

·         Vi opbevarer som udgangspunkt kundeservicehenvendelser indtil sagen er afsluttet eller der er indtrådt forældelse.

·         Vi opbevarer oplysninger om dig indsamlet i forbindelse med konkurrence og lign., indtil konkurrencen er afholdt eller indtil du fjerner din kommentar på det sociale medie, hvis deltagelse sker herigennem.

4. Profilering

Vi anvender profilering til brug for målretning af vores annoncering.

Profileringen vil ikke betydeligt påvirke enkeltpersoner, men vil begrænse sig til brug for markedsføring.

Profileringen kan ske ved at sammenstille personoplysninger om din adfærd på vores hjemmesider og nyhedsbreve med de oplysninger, som du har afgivet i forbindelse med køb.

Vi profilerer, hvilke produkter eller produktgrupper du er mest interesseret i, for at kunne målrette vores markedsføring, og dermed tilbyde dig de mest relevante tilbud, nyheder og produkter.

Du kan til enhver tid gøre indsigelse imod profilering med henblik på direkte markedsføring, hvorefter vi ophører med at behandle dine personoplysninger til profilering som anført og sletter de indsamlede personoplysninger om dig. Du kan læse mere om din ret til at gøre indsigelse under afsnit 7.

5. Overladelse og videregivelse af persondata

Vi overlader dine personoplysninger til følgende kategorier af databehandlere:

·         Databehandlere som leverer services til intern databehandling, det kan fx være leverandører af softwareløsninger, der muliggør vedligeholdelse og betjening af hjemmesiden.

·         Databehandlere, der behandler data eksternt, det kan fx være hosting af den platform, hvorpå hjemmesiden er lagret.

Vi videregiver dine personoplysninger til følgende kategorier af eksterne parter, der er selvstændige dataansvarlige, når det er nødvendigt i medfør af de formål, der er beskrevet under afsnit 2:

·         Vores samarbejdspartner i form af leverandører og underleverandører af varer og tjenesteydelser

·         Revisorer, advokater og visse andre rådgivere

·         Modtageren af det bestilte vil modtage dit navn og adresse, via information på pakkelabel. Du kan derfor ikke være anonym ved købet.

6. Overførsel til modtagere i lande udenfor EU/EØS

I forbindelse med behandlingen af dine personoplysninger kan der ske overførsel af dine personoplysninger til tredjelande.

Overførsler til UK sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 45, idet overførslen er baseret på EU-Kommissionens afgørelse af 28. juni 2021 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i UK og EU-Kommissionens afgørelse af 24. juni 2025 om ændring af afgørelsen af 28. juni 2021.

Overførsler til leverandører i USA, der er certificerede efter EU – U.S. Data Privacy Framework, sker ligeledes med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 45, idet overførslen er baseret på EU-Kommissionens afgørelse af 10. juli 2023 om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for certificerede amerikanske virksomheder.

Hvis overførsel sker til et tredjeland, hvorom der ikke er truffet en tilstrækkelighedsvurdering, sker overførslen med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 46(2)(c). Herved er de fornødne garantier sikret gennem standardkontraktbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af EU-Kommissionen (EU-SCC). Overførsler kan også ske ved brug af bindende virksomhedsregler, hvorfor hjemlen her er databeskyttelsesforordningens art. 47.

7. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os her: https://gdpr.sallinggroup.com/hc/da

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

7.1. Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger om behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens art. 15.

7.2. Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige personoplysninger berigtiget, jf. databeskyttelsesforordningens art. 16.

7.3. Ret til sletning

I en række tilfælde har du ret til at få slettet personoplysninger, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer, jf. databeskyttelsesforordningens art. 17.

7.4. Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset til udelukkende opbevaring, jf. databeskyttelsesforordningens art. 18.

7.5. Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger, og indsigelse mod behandling af dine personoplysninger til direkte markedsføring, jf. databeskyttelsesforordningens art. 21.

7.6. Ret til at overføre oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra en dataansvarlig til en anden uden hindring, jf. databeskyttelsesforordningens art. 20.

7.7. Tilbagekaldelse af samtykke

Du kan tilbagekalde samtykker ved at henvende dig til os på denne side:  https://gdpr.sallinggroup.com/hc/da

Derudover har vi beskrevet, hvilke øvrige muligheder du kan bruge for at tilbagekalde dit samtykke under den specifikke behandlingsaktivitet.

Vær opmærksom på, at hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage i forhold til oplysninger afgivet til os, vil vi ikke være i stand til at viderebehandle dine oplysninger, medmindre vi er forpligtet hertil, for at kunne dokumentere samtykket, eller fordi vores fortsatte behandling er nødvendig for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens art. 17(3)(b og e).

Der vil også være visse funktioner eller services, som du muligvis ikke kan bruge uden at samtykke.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det desuden ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagekaldelsen. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

7.8. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine persondata på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

8. Ændringer

Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer af denne privatlivspolitik. Ved ændringer vil datoen i privatlivspolitikken blive ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores hjemmeside www.flowr.dk samt www.plantsbyflowr.dk