Sølvbryllup: Alt du skal vide

Når man bliver gift, siger man ja til at elske og ære hinanden i medgang og modgang. Og når der så pludselig er gået 25 år, er der næppe tvivl om, at det løfte er blevet holdt. 

Et sølvbryllup er ikke kun en af parforholdets, men også livets store begivenheder. Dagen havde sin oprindelse i Holland, men kom til Danmark i 1800-tallet. På denne dag kan I samle familie og venner til en fejring, hvor I tænker tilbage på de sidste 25 år og husker de gode minder fra jeres bryllup. 

Har I sølvbryllup i nærmeste fremtid? Så gør vi dig klogere på alle traditionerne og forløbet på dagen lige her.

Kender du alle traditionerne til et sølvbryllup?

Siden vi tog sølvbrylluppet til os her i Danmark, er dagen blevet forbundet med mange traditioner. Har du svært ved at overskue dem alle? Så har vi gjort det nemt for dig lige her. 

  • Gæsterne tager initiativet

På sølvbryllupsdagen er det sølvbrudeparret, der er i fokus – og derfor er det naturligvis den nærmeste familie og venner, som tager initiativet til at starte dagen i den rette ånd. 

  • Æresport

En æresport skal blomstre om sølvbrudeparrets hoveddør – og gerne med et flot skilt i centrum, hvor navnene og datoen fremgår. Det er gæsternes ansvar at få æresporten op – oftest aftenen før. Den kan enten bestilles færdiglavet, eller I kan selv give jer i kast med det kreative projekt. 

DSCF7929
  • Morgensang

Tidligt om morgenen samles familie og venner foran hoveddøren for at vække brudeparret med sang. Mange booker også et lille orkester til at spille. De traditionelle sølvbryllupssange er:

    • I østen stiger solen op
    • Det er så yndigt at følges ad
    • Katinka, Katinka luk vinduet op
  • Morgenmad

Når brudeparret er trådt frem i døren, og morgensangen er slut, inviterer brudeparret indenfor til morgenkaffe og morgenmad.

DSCF0056
DSC05108

Hvad skal der på morgenbordet?

Typisk serveres der et klassisk dansk morgenbord med rundstykker eller boller, rugbrød og lidt forskelligt pålæg og ost. Dertil selvfølgelig kaffe og juice. Udover maden skal morgenbordet selvfølgelig pyntes op i et sølv tema. Det kan være med sølv balloner, sølv servietter og stearinlys i sølv. 

Vidste du?

FLOWR har buketter til sølvbryllup, hvis du mangler en blomstrende gave. Du finder også mix & match blomsterbundter, hvis du mangler blomster til bordet. 

Den store planlægning af sølvbryllupsfesten

Om aftenen er det tid til den store fest, som sølvbrudeparret typisk har inviteret til i forvejen. Her er det sølvbrudeparret, som står for alt det praktiske. Det kan være en god idé at udarbejde en huskeliste, som I løbende kan krydse af, når I får styr på det. 

Gæsterne ankommer i festligt tøj, og brudeparret tager imod. Der vil typisk være en bordplan, hvor familien er placeret tættest på sølvbrudeparret. 

Aftenfestlighederne: Sæt programmet

Det er naturligvis helt op til sølvbrudeparret, om aftenen skal være helt traditionel, eller om de ønsker at gøre noget helt unikt ud af begivenheden. Typisk vil der blive serveret middag først, og dernæst vil der blive holdt en række taler og/eller festsange. Det kan være en god idé at hyre en toastmaster, som kan være tovholder, hvis der bliver mange indslag. 

Har du et sølvbryllup i kalenderen? Så ønsker vi dig stort tillykke og GOD FEST.