Kobberbryllup: Bliv klar til mærkedagen

Fejringen af et kobberbryllup er en betydningsfuld tradition, der markerer 12,5 år som ægtefolk. Venner og familie er med til at fejre ægteparret og de mange år i medgang og modgang. I Danmark er det nemlig således, at færre par opnår de 12,5 år sammen som følge af den stigende skilsmisserate. Dermed er det altså en helt særlig anledning til at fejre tiden, der gik, og tænke tilbage på det dejlige bryllup.

Kender du traditionerne til kobberbryllup?

Til kobberbryllup er der flere forskellige traditioner og skikke. Skal du planlægge et kobberbryllup? Så kan du få styr på de mest gængse traditioner her:

  • Ægteparret er i centrum

Måske har kobberbrudeparret forestillet sig og håbet, at der ville møde nogen op på dagen. Men det skal allerhelst være en lille overraskelse for dem, når der pludselig lyder sang gennem vinduerne. Ægteparret er altså i centrum, og det betyder, at det er gæsterne, som skal stå for planlægningen af morgenbord og morgensang. 

  • Hyld dem med en halv æresport

En æresport hører sig til! Men ved kobberbryllup skal den faktisk kun være halv. Det betyder, at den skal ende i midten af toppen af hoveddøren, hvor der skal være et skilt med navne og dato (ligesom på en traditionel æresport). Gæsterne står for æresporten, og den kan enten være hjemmelavet eller købes færdig.

DSCF4323
  • Morgensang (med musikere)

Ethvert kobberbryllup bør starte med morgensang (hvis brudeparret ønsker det). Saml alle de nærmeste, og aftal, hvilke sange I vil overraske med. 

  • Åbent hus for alle, der er mødt op

Når morgensangen er ovre, byder kobberbrudeparret gæsterne indendørs, hvor der kan stilles an til morgenbord.

Vidste du?

Hvis du vil pynte æresporten med blomster, kan du købe mix & match blomsterbundter hos FLOWR. Perfekt til formålet – eller som bordpynt til morgenbordet.

DSC05108
BFY

Sang og musik til kobberbryllupper

Det må være noget helt særligt for et kobberbrudepar, når de vågner til lyden af alle deres nærmeste, som står uden for huset og synger for dem. Men hvad skal man så egentlig synge? De helt klassiske sange er:

  • I østen stiger solen op
  • Det er så yndigt at følges ad
  • Katinka, Katinka luk vinduet op

Hvis I gerne vil gøre lidt ekstra ud af det, kan I booke nogle musikere, som kan spille op til sang. Det gør begivenheden lidt ekstra festlig!

Skal du arrangere et kobberbryllup?

Har du taget initiativ til at arrangere morgensang til et kobberbryllup? Ved sådan en overraskelse er der flere ting, der skal gå op i en højere enhed, før I pludselig møder en hel flok op på adressen.

Nævn for parret, at de snart har kobberbryllup. På den måde kan du spore dig ind på, om parret overhovedet ønsker at blive fejret. Det kan også være, at parret har en plan om at tage væk på dagen. Det er et lille trick, som mange brudepar benytter sig af, når de ikke ønsker at blive fejret.

FAQ om kobberbryllup

Hvad er et kobberbryllup?

Et kobberbryllup er en bryllupsdag, som man fejrer, når brudeparret har været gift i 12,5 år.

Hvordan fejres et kobberbryllup?

Typisk fejres et kobberbryllup med morgensang, æresport og morgenmad efterfølgende. Nogle vælger at holde en fest om aftenen. 

Hvornår starter et kobberbryllup?

Et kobberbryllup starter typisk tidligt om morgenen – ofte kl. 7. 

Hvad giver man i gave til et kobberbryllup?

Man giver gaver i samme stil som til et bryllup. Gerne noget, som begge parter kan bruge. Noget, som er unikt, og som de kan gemme i mange år. 

Synger man til et kobberbryllup?

Ja, man synger et par sange om morgenen for at få parret op og ud. Hvis der holdes fest om aftenen, kan der også være nogle selskabssange. 

Hvad skal menuen være til et kobberbryllup?

Der vil typisk blive serveret et klassisk dansk morgenbord med kaffe, juice, brød og diverse pålæg. 

Drikkevarer til et kobberbryllup?

Til morgenbordet serveres der blot kaffe og juice – måske en lille én til at starte dagen. 

Hvad skriver man i et kort til kobberbryllup?

Her skal du lykønske parret. Du kan med fordel tilføje noget personligt, fx hvorfor du beundrer dem, eller du kan nævne et gammelt minde, som du har kær.

topbanner_p_ske