Notice:

DIY blomsterdekoration til bryllup

DIY-projekter > Blomsterdekoration til bryllup

DSCF0150

Lad personlige blomsterdekorationer være prikken over i´et på jeres romantiske festdag, hvor I fejrer kærligheden mellem jer. Med bland-selv-blomster til bryllupsbordet kan I selv sammensætte jeres blomsterdekorationer til brylluppet og dermed få dem præcis, som I ønsker. Få inspiration til blomster til bryllupsbordet her, og glæd jer til at opleve resultatet med egne øjne på den store dag. 

Lav selv jeres dekorationer til bryllup

Mange har drømt om deres bryllup siden barnsben og har løbende gjort sig tanker om blandt andet blomsterdekorationerne til brylluppet. Nogle foretrækker det helt simpelt, imens andre ikke kan få det ekstravagant nok. Uanset hvilke typer, du og din partner er, er det heldigvis let at sammensætte en personlig borddækning med bryllupsblomster i netop den mængde og de farver, som I allerbedst kan lide.

Tag udgangspunkt i nedenstående fremgangsmåde til at lave en blomsterkrans til bryllup, og få nemt og hurtigt styr på borddekorationerne til brylluppet. Brug også de smukke blomsterdekorationer til sølvbryllup, guldbryllup eller andre særlige anledninger.

Blomsterdekoration til bryllup

Du skal bruge:

  • Blomsterbundter i farver, der matcher festens tema.
  • Underlag (tallerken, fad, skål etc.).
  • Oasis-ring.
  • Beholder med vand.
  • Blomstersaks eller lille skarp kniv.

 

Sådan gør du:

1. Læg din oasis i blød i minimum en time i en beholder med rigeligt vand. Det er vigtigt, at oasis ikke trykkes ned, men selv får lov at suge vandet. 

IMG_1217

2. Tag din våde oasis op af vandet, og sæt den på dit underlag

IMG_1226

3. Fjern blade fra stilkene på dine valgte bryllupsblomster, hvis bladene er over det punkt, hvor du vil klippe. 

DSC_1851

4. Giv alle stilke et skråt snit med en blomstersaks eller en lille skarp kniv, så stilkene nemt kan sættes i oasis og suge vand op til blomsterhovederne.

7_1

5. Stik blomsterne i oasis, så dekorationen får den stil, du ønsker - vær sikker på, at du har dækket oasis med blomster, så man ikke kan se den.

DSCF0056

6. Stil bryllupsdekorationen på bordet, og placer eventuelt lys i midten af dekorationen. 

Sk_rmbillede_2023-04-11_120907

Bordkortspynt som ekstra borddekoration

En anden fin idé til blomsterdekoration til brylluppet er at lave bordkortspynt med servietter. Det tager ikke lang tid, men skaber en rigtig flot effekt, og I kan vælge netop de blomster til bryllupsbordet, I foretrækker. Brug nedenstående fremgangsmåde, der let får dig i mål med elegant bordkortspynt til den enkelte gæsts tallerken. 

Bordkortspynt  

Du skal bruge:

Sådan gør du:

1. Bind en knude midt på servietten.

2. Sæt en blomst fast i knuden.

3. Lig servietten på tallerkenen, og sæt bordkortet ved siden af.

Det færdige resultat

DSCF0077

Inspiration til bryllupsborddækning