DIY Hortensiakrans

DSC04889
Hortensiakrans

Hortensiakransen er en populær efterårstrend, fordi kransen er perfekt til at pynte i hjemmet i de mørke efterårsmåneder. Med DIY Hortensiakrans fra FLOWR får du en smuk og enkel måde at bringe efterårsmagi ind i dit hjem. Denne fine dekoration er ikke kun god i det mørke efterår, men også praktisk som en elegant adventskrans i december – og den er super nem og hurtig at lave!

 

Hvordan laver man en blomsterkrans?

Her guider vi dig step-by-step til, hvordan du laver din egen smukke Hortensiakrans. Vi har sørget for næsten alt, hvad du skal bruge. Det er simpelt og enkelt, og til slut får du en blomstrende dekoration med uendelige muligheder. Så det er bare med at finde en god kop kaffe eller te frem, sætte din yndlingsmusik på højttaleren og nyde roen til dit kreative projekt.

Hortensiakrans

Du skal bruge:

  • 4-5 stilke friske hortensia
  • 25 cm. Oasis ring
  • Spand, fad eller håndvask
  • Blomstersaks
  • Underlag (tallerken, fad, skål etc.) som kransen kan stå på

 

Sådan gør du:

1. Læg din oasis i et vandbad med rigeligt vand. Det er vigtigt, at oasis ikke trykkes ned, men selv får lov at suge vand. Når ringen er sunket til bunds, er den klar til brug.

H2

2. Klip hortensiahovederne i mindre stykker med en blomstersaks. Du skal klippe så tæt på hovedstilken som muligt, fordi de er stærkere her, og derved risikerer du ikke at stilkene bøjer, når de stikkes i oasisen.

H3

3. Stik de afklippede hortensia i din oasis - Vær sikker på at du har dækket oasis med blomster, så man ikke kan se den.

H4

4. Lad kransen stå. Den første tid vil den blomstre flot og friskt, men efter cirka 2 uger vil den være tørret ind, og du kan benytte den som adventskrans til jul.

H5

Det færdige resultat

Flot som efterårskrans og smuk efterfølgende som adventskrans. Du kan udnytte midten af kransen med fint julepynt, et kalenderlys eller et almindeligt bloklys. Du kan stikke lysholdere i kransen, så den kan fungere som en adventskrans. Mulighederne er uendelige, og kun fantasien sætter grænser for din kreativitet.

DSC04906

Guide til 'Lav selv hortensiakrans'