Hvad skriver man i fødselsdagskortet?

Tips & tricks > Citater > Hvad skriver man i fødselsdagskortet

Vi skriver bunker af fødselsdagskort gennem hele livet, og alligevel kommer mange af os ofte til at skrive det samme. Er du en af dem, som kæmper med at forny dig lidt hver eneste gang, at du skal skrive et fødselsdagskort? Så er du ikke den eneste!

Et fødselsdagskort skal naturligvis indeholde alt det obligatoriske, men derudover kan det sagtens rumme lidt ekstra. Her på siden guider vi dig til at skrive en tekst til et fødselsdagskort, som fødselsdagsbarnet vil huske. 

Tekst til fødselsdagskortet

Er du gået i stå midt i fødselsdagskortet? Så har vi samlet en række bud på, hvad du kan skrive lige her. De kan kopieres, som de er, eller du kan lade dig inspirere og bruge små tekststykker fra flere eksempler. 

blomster_bag_ryg
  • Kære X

    Kæmpe stort tillykke med din runde fødselsdag. Nok er XX et skarpt hjørne, men du fortjener stadig et rungende HURRA for den flotte alder!

    Kærlig hilsen X

  • Kære X

    Du betyder alverden for mig, og derfor skal du selvfølgelig ønskes et stort tillykke fra mig til dig – det fortjener du! Jeg har glædet mig til at være med til at fejre dig i dag.

    Kærlig hilsen X

  • Kære X

    I dag er en stor dag. Du fylder et helt år ældre – stort tillykke med det! Jeg har glædet mig så meget til at se dig og fejre dig, for du har en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg vil gøre mit bedste for at sørge for, at du får en god dag.

    Kærlig hilsen X

  • Kære X

    Nogle gange er det svært at sætte ord på min kærlighed til dig. Vi har kendt hinanden så længe, og jeg har heldigvis fået lov til at fejre din fødselsdag med dig i mange, mange år. Jeg ønsker dig alt det bedste i hele verden, og jeg håber, at du får en skøn dag i dag.

    Kærlig hilsen X

  • Kære X

    En ven som dig hænger ikke på træerne, og derfor fortjener du det største hurra og tillykke! Jeg er så glad for, at du er kommet ind i mit liv, og jeg glæder mig til mange flere år i dit selskab.

    Kærlig hilsen X

Hyggelige fødselsdagshilsner til børn

Selvom der er tale om børn, skal de selvfølgelig ikke snydes for en fødselsdagshilsen. Her må du gerne skrue op for det sjove og finurlige i teksten. Derudover skal du huske at tænke på, at fødselsdagskort til børn ofte læses op for hele selskabet, fordi børnene ikke selv er i stand til at læse endnu. 

Husk på, at der altid er et kort inkluderet, når du bestiller en buket eller gaveæske hos FLOWR. Måske den perfekte fødselsdagsgave gemmer sig her.